Du har styr på sikkerheden! - Men har du styr på strømmen?

15-09-15

NYHED – Fleksibel overvågning
Mobil overvågningstrailer med egen energiforsyning

AWILCO har udviklet en mobil overvågningstrailer til overvågning med indbygget kameratårn.

Uanset om du har en permanent eller midlertidig sikkerhedsløsning, er der altid brug for en pålidelig strømkilde – og gerne på steder, hvor det ikke altid er muligt at få adgang til 230V. Den indbyggede miljøvenlige EFOY Pro brændselscelle leverer dette.

Den mobile overvågningstrailer kan betjenes af en mand og sættes op på under 10 min. Den er konstrueret i hårdført materiale, der vanskeliggør hærværk og indtrængning og er desuden udstyret med 4 støtteben, hvoraf 2 af dem er med aktuator. Benene aktiveres/låses med SMS, dermed reduceres muligheden for at flytte traileren.

Den fleksible trækstang gør det muligt at transportere traileren med flere typer køretøjer, som f.eks. ATV, bil, bus og lastbil. Det indbyggede kameratårn har en total højde på 6,5m, og hele overvågningen kan sættes op af en enkelt person.

 

Fast strømkilde, mobil strømkilde eller bare som back-up

Med en EFOY Pro brændselscelle kan du helt uden problemer strømforsyne dit udstyr enten permanent eller midlertidigt. Brændselscellen sparer mange penge på etableringsomkostninger, da cellen kan sidde umiddelbart sammen med udstyret. Brændselscellen kan samtidig fungere som back-up til et solcellebaseret anlæg.

Brændselscellen leverer miljøvenlig energi og med methanol som drivkraft, leverer brændselscellen hele 1kW på bare 0,9 liter. Metanol har en meget høj energitæthed, således kan en 10L beholder give hele 11,1kWH svarende til 925Ah opladning ved 12V. Da en 10 liter beholder kun vejer 8,4 kg, er brændselscellen oven i købet ideel som strømforsyning til mobile og vanskeligt tilgængelige systemer.

Fordele ved brændselsceller

  • Lang autonomi - EFOY Pro brændselscellen producerer off-grid power 24/7 i al slags vejr og på alle tider af året. Så længe, at brændstoftilførslen er sikret, vil EFOY Pro automatisk generere strøm efter behov. Brugen af CCTV systemet kan forlænges afhængig af størrelsen af metanolbeholderen.
  • Nem installation – sikret mod tyveri og hærværk - EFOY Pro brændselscellen er let, kompakt og kan nemt installeres i eksisterende kabinetter og udendørs bokse. I sikrede kasser er udstyret godt beskyttet mod tyveri og/eller hærværk.
  • Ikke detekterbar – EFOY Pro brændselscellen er velegnet til overvågning. Den er næsten lydløs, kan nemt kamoufleres, har ingen vibrationer eller udstødning. Brændselscellen integreres nemt i omgivelserne og tiltrækker dermed ingen opmærksomhed.
  • Ingen forurening – EFOY Pro brændselscellen har kun minimal indvirkning på miljøet. Den udstøder ganske små mængder af vanddamp og CO2, hvilket gør den yderst velegnet til brug i f.eks. naturreservater.

AWILCO er agent for EFOY Pro brændselsceller i Norden og er desuden specialister i løsninger baseret på miljøvenlige energikilder.

AWILCO har udviklet den mobile overvågningstrailer med egen energiforsyning til brug ved overvågning af blandt andet  byggepladser, vejarbejde og højrisikoevents som fodboldkampe og festivaller. Da der oftest er tale om midlertidig overvågning, kan netop denne mulighed for at have egen energiforsyning, være en yderst attraktiv løsning. AWILCO tilbyder både udlejning og køb af den mobile overvågningstrailer.

AWILCO demonstrerer den mobile overvågningstrailer på SecurityUser EXPO 2015 på stand F:06.

Kontakt:
Michael Nielsen | Tel.: +45 4087 7174 | Email: mn@awilco.dk | www.awilco.dk



Tilbage

Product search

Newsletter sign-up